Hundetanker

Vera og hendes far er lige flyttet til byen Rullestadjordet. Hendes far er forfatter, og er ved at skrive en bog om ulve. Da de kommer til huset er deres flytteting endnu ikke ankommet med lastbilen. Veras far hører derfor folk rundt omkring i byen om de har nogle ting de måske kunne låne end til deres egne kommer med flyttebilen. Vera for derfor lov til at låne en lille rød kommode. En dag da Vera kigger i den lille, røde kommode finder hun noget der er pakket ind i noget gråt og slidt papir. Der stod med en stor sort skrif: " Til Vera. Til når du måtte have bruge for det".  I pakken er der en grøn, strikket hue. Når man har huen på, kan man af en eller anden grund hører hunde og ulve tanker. I byen møder hun en dreng som hedder Gustav. Vera og Gustav bliver gode venner. Vera og Gustav kommer i tanke om at de kan bruge huen til at skræmme ulvene væk med. Der er nemlig nogle som gerne vil skyde ulvene. Så derfor beslutter Vera og Gustav sig til, at de vil skæmme ulvene væk. Men for de nu også gjort det eller bliver de skudt?

Forfatteren:

Hun hedder Tyra Teodora Tronstad. Hun er født d. 7 februar 1972 i Elverum. Hun er en norsk forfatter. Hun voksede op på Koppang i Østerdalen. Hun debuterede som forfatter i 2007 med digtsamlingen Mandag morgen står de døde i kø. Bogen Hundetanker (2012) blev nomineret til kritikerprisen. 

Personligt:

Hedder: Vera

Er: 12 år gammel 

Er: modig

Sætter pris på: at Gustav vil hjælpe hende

Plejer: at gå til judo

Mener: at huen ikke er noget særligt

Kan lide: Brando (sin nabo)

Kan ikke lide: Brandos søn

Er ofte sammen med: Gustav

Er i konflikt med: dem der vil dræbe ulvene

Trænger til: at få ro

Er dygtig til: judo

Mislykkes med: at slippe væk for Brandos søn

Er kendt for: sin fars forfatterskab

Vil gerne: have at Brando skal være hende bedstefar

Bestemmer sig for: at de skal blive boende

Jeg giver den fra 1-6 stjerner, så giver jeg den 6, fordi jeg synes den er rigtig god og så er den en gang i mellem spændende. Det kan godt være at det er en fantasy, men det mærke man ikke særligt meget når man læser bogen. Det enste der er sådan vildt fantasy er det med huen.